Vedtægter

§ 1 Foreningens navn
Foreningens navn er Fora Hvidovre med hjemsted i Hvidovre Kommune.
§ 2 Landsforbund
Foreningen er medlem af Landsforbundet Fora
§ 3 Formål
Foreningens formål er at fremme og udvikle en folkeoplysning , der er relevant og vigtig for den
enkelte og for fællesskabet, samt give borgerne redskaber til aktivt at deltage i det samfund vi
lever i.
§ 4 Virksomhed
Stk. 1. Formålet søges opnået gennem folkeoplysende kurser og andre former for folkeoplysende
aktivitet, herunder debatter og udstillinger m.m. inden for relevante fag og emner.
Stk. 2. Foreningen er en ”non profit” virksomhed, således at eventuelt overskud forbliver i
virksomheden.
§ 5 Medlemmer
Alle kan blive medlemmer af foreningen, såfremt de kan tilslutte sig formålet. Medlemmerne hæfter
ikke personligt for foreningens økonomi.
§ 6 Generalforsamling
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes
normalt i perioden 1. marts til 31. marts og indkaldes med mindst 14 dages varsel.
Indkaldelsen skal ske skriftligt og med dagsorden indeholdende mindst følgende punkter:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Formandens beretning.
3. Skolelederens beretning
4. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab.
5. Arbejdsplan og budget for det kommende år.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af formand.
8. Valg af øvrige bestyrelse. Herunder beslutning om antal i bestyrelsesmedlemmer.
9. Valg af 2 suppleanter.
10. Evt. andre personvalg.
11. Procedure for valg af deltagerrepræsentant.
12. Valg af revisor eller statsautoriseret revisor.
13. Valg af kritisk revisor og revisorsuppleant.
14. Fastsættelse af kontingent.
15. Eventuelt.
§ 7 Bestyrelsen
Stk. 1. Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer valgt af generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingens nærmere bestemmelse skal der være mulighed for at vælge et
bestyrelsesmedlem blandt- og af deltagerne i foreningens aktiviteter. Endvidere deltager
foreningens skoleleder og 1 - 2 repræsentanter udpeget af- og blandt foreningens lærerkreds
samt øvrige ansatte personer, i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 2. For bestyrelsesmedlemmerne gælder dansk rets almindelige erstatningsregler, men
medlemmerne hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens økonomiske forpligtelser.
Stk. 3. Bestyrelsen udpeger blandt foreningens medlemmer de stemmeberettigede delegerede til
Foras landsmøde.
§ 8 Ledelse
Bestyrelsen ansætter og afskediger en skoleleder og fastsætter dennes løn og arbejdsvilkår.
Skolelederen er ansvarlig over for bestyrelsen og myndighederne. Skolelederen har den
administrative, regnskabsmæssige og pædagogiske ledelse i henhold til Folkeoplysningsloven.
Skolelederen udarbejder undervisnings og aktivitetstilbud i henhold til programmet og træffer de
fornødne aftaler med lærerne.
Skoleleder deltager i bestyrelsens møder med taleret men uden stemmeret.
Bestyrelsen kan indkalde rådgivere.
Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.
Bestyrelsen er ansvarlig for at foreningen anvender modtagne tilskud og anviste lokaler m.v. i
overensstemmelse med lov om støtte til folkeoplysning og for, at der føres fuldstændigt regnskab
herfor.
§ 9 Regnskab
Regnskabsåret følger kalenderåret. Foreningens regnskab revideres af revisor i henhold til
kommunens tilskudsmodel og regler for regnskabsaflæggelse og revision. Det reviderede
regnskab udsendes sammen med dagsordenen til den ordinære generalforsamling.
Foreningen tegnes i økonomisk henseende af formanden i forening med et andet
bestyrelsesmedlem.
§ 10 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt flertallet af bestyrelsesmedlemmerne eller
l/4 af medlemmerne skriftligt forlanger det. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 2 ugers
varsel med opgivelse af dagsorden. Reglerne om ordinær generalforsamling finder tilsvarende
anvendelse her.
§ 11 Vedtægtsændringer
Vedtægterne kan ændres med 2/3 flertal på generalforsamlingen, når ændringsforslagene er
udsendt sammen med en rettidigt udsendt dagsorden. Vedtagelsen forudsætter enten 2/3 flertal
blandt de fremmødte medlemmer eller almindeligt flertal på 2 efter hinanden følgende
generalforsamlinger.
Vedtægterne skal være i overensstemmelse med vedtægterne for Fora.
§ 12 Nedlæggelse af foreningen
Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af foreningen kan kun ske på en normalt indvarslet
generalforsamling, hvor nedlæggelsen er et selvstændigt punkt på dagsordenen, og hvor mindst
2/3 af de fremmødte stemmer for nedlæggelsen. Beslutningen skal bekræftes af 2/3 af de
fremmødte på en yderligere normalt indvarslet generalforsamling, der tidligst afholdes 14 dage
efter den første.
Stk. 2. Med henblik på at sikre overholdelse af formalia i forbindelse med foreningens lukning,
herunder placering/forbrug af eventuelt overskydende midler mv., skal Fora orienteres senest i
forbindelse med indkaldelsen til den første generalforsamling, hvor nedlæggelsen skal til
afstemning.
§ 13 Anvendelse af foreningens midler
Ved nedlæggelse af foreningen overgår eventuelle aktiver til Fora.
§ 15 Ikrafttrædelse
Disse vedtægter er i overensstemmelse med vedtægterne for Fora og træder efter godkendelse i
Fora i kraft den 20 16 , hvis ikke andet aftales på generalforsamlingen.
Vedtægterne erstatter hidtil gældende vedtægter.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 31.3.2016.


Fora Hvidovre
Hvidovrevej 438,1.
2650 Hvidovre

Skoleleder: Inge Lindqvist

Telefon: 3678 8330

Mail: hvidovre@fora.dk

Telefontid: Juleferie indtil 2. januar - ellers mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 - 14.00. Personligt fremmøde på kontoret mandag og onsdag kl. 10.00- 14.00

Medlem af Fora