Grøn Pecha Kucha – Grønne frontløbere i forstaden

Fællesspisning og debat


Middag med Mening
Fællesspisning og debat
Tag din familie med til en hyggelig eftermiddag og aften, når Fora inviterer til fællesspisning og debat. Fra kl. 17.00 til 18.30 bliver der serveret et let måltid mad for hele familien, og børnene kan prøve kræfter med en lille aktivitet, der sætter spot på bæredygtighed i børnehøjde. Efter maden hjælper vi hinanden med at rydde op, og de mindste kan tage hjem i seng. Kl. 19.00-20.00 er der spændende workshops og debat, hvor vi får ny viden og gode fif til en mere bæredygtig levevis. Vi hjælper hinanden med at rydde op i løbet af aftenen!

Grøn Pecha Kucha – Grønne frontløbere i forstaden
Hvidovre er fyldt med grønne frontløbere, der med grønne mikrohandlinger bidrager til en mere bæredygtig forstad: Sår en vild blomstereng eller planter en klimaskov i baghaven, sætter et bytteskab op i indkørslen, bidrager til den nye reparationscafé, laver vegetarisk mad til folkekøkkener og meget mere.  Denne aften skal vi møde nogle af frontløberne samt høre om deres idé og om, hvordan de har ført den ud i livet. Lad dig inspirere – måske bliver du selv den næste grønne frontløber i forstaden?
Pecha Kucha går ud på, at oplægsholderen må bruge for eksempel 20 power point slides, billeder eller ting – og tale om hvert element i 20 sekunder. Tanken bag konceptet er, at det er fedt at se, hvad forskellige folk brænder for – det giver stof til eftertanke og inspiration.

Kursusnummer
222133

Dato og tid
Ons 26.10.2022 17:00-20:00

Underviser
Lise Holm-Rasmussen

Undervisningssted
Kulturhus Risbjerggård
Hvidovrevej 241,
2650 Hvidovre

Pris

20,- Børn
50,- voksen

Del på Facebook


Fora Hvidovre
Kontor: Frihedens Idrætscenter - gå ind af Hovedindgangen og følg de gule pile
Hvidovrevej 446
2650 Hvidovre

Skoleleder: Inge Lindqvist

Telefon: 3678 8330

Mail: hvidovre@fora.dk

Telefontid: Telefontid mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 - 14.00. Personligt fremmøde på kontoret mandag og onsdag kl. 10.00- 14.00

Medlem af Fora