Rundvisning i DR Koncerthus

Oplev et af verdens smukkeste koncerthuse! En rundvisning i DR Koncerthuset er et besøg i et af Danmarks største medie- og kulturhuse. Besøg den enestående bygning, den storslåede koncertsal og få indblik i arkitekten Jean Nouvels ideer og vision med det unikke koncerthus. På rundvisningen besøger vi Koncertsalen, der er opført som en arenascene med plads til 1.800 publikummer – placeret både foran, rundt om og bagved orkesteret. Oplevelsen af, at man som publikum slår kreds omkring orkesteret og kan se sine medpublikummer, gør koncertoplevelsen til noget ganske særligt.
På turen besøger vi også det store foyerområde samt de tre øvrige sale: Studie 2, Studie 3 og Studie 4, der har hver sit enestående design.
Mødested: Indgang til Foyeren, Ørestads Boulevard 13, 2300 København S.

KONTAKT


Fora Hvidovre
Hvidovrevej 438,1.
2650 Hvidovre

Skoleleder: Inge Lindqvist

Telefon: 3678 8330

Mail: hvidovre@fora.dk

Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 - 14.00

Medlem af Fora